Glaslegemesammenfald og nethindeløsning

Hvad er glaslegemet og nethinden?

Glaslegemet er lokaliseret bag øjets linse og foran nethinden. Det fylder det meste af øjets indre og består næsten udelukkende af vand. Vandet er bundet i et gennemsigtigt netværk af proteintråde, som danner et næsten usynligt gelé lignende væv. I det normale øje har glaslegemet et volumen på omkring 5 ml.

Netværket er opbygget på en sådan måde, at lyset let passerer igennem det. Derfor ser vi ikke det normale glaslegeme.

Glaslegemet er solidt fasthæftet til øjets indre fortil i øjet og bagtil omkring synsnerven. Til gengæld er glaslegemet ikke fastforankret til nethinden. Glaslegemet har ikke en åbenbar funktion i forhold til selve synet, men i det unge øje er dets funktion at støtte nethinden. Desuden beskytter glaslegemet øjets linse mod udvikling af grå stær. Det har vist sig, at øjet udvikler grå stær, hvis glaslegemet fjernes.

Den vigtigste del af nethinden er den gule plet (makula), hvor det skarpe syn (læsesynet) dannes. Nethinden består af flere lag. Inderst findes neuroretina, som støder op til glaslegemet. Dette lag består af sanse- og forbindelsesceller, som via cirka en million nervetråde leder lysimpulser gennem synsnerven til hjernen, hvor den endelige billeddannelse foregår. Det retinale (nethinde) pigmentepitel (RPE) er lokaliseret mellem neuroretina og årehinden. Dette lags funktion er at transportere nærings- og affaldsstoffer til og fra sansecellerne.

Dannes der en væskeansamling mellem sansecellerne og pigmentcellerne, forlænges transportvejen for nærings- og affaldsstoffer, hvorved sansecellernes funktion – og dermed synsevnen – nedsættes.

Jo mere væske, der ophobes under sansecellerne, jo dårligere bliver synet, som tilmed kan være forvrænget på grund af det bulede sansecellelag.

Glaslegemet forandrer sig med alderen. Fra at have en fast, klar struktur, opstår der over tid svækkende forandringer. Forandringerne medfører, at der dannes mere flydende områder i glaslegemet – ofte med uklarheder. Områderne opfattes som svævende myg eller fluer for øjet.

Langt de fleste mennesker får uklarheder i glaslegemet fra 30-40-årsalderen. Nogle endnu tidligere. Typisk er uklarhederne særligt tydelige mod en lys baggrund, og det er kendetegnende, at uklarhederne bevæger sig, når øjet bevæges. Disse almindelige tegn på glaslegeme svækkelse er fredelige og opfattes som værende helt naturlige alders tegn.

Glaslegemesammenfald.

Pludseligt opståede uklarheder eventuelt ledsaget af lysglimt skyldes sammenfald af glaslegemet.

Når glaslegemet falder sammen, brister den svagere hæftning til nethinden bagtil i øjet. Når det sker, forskydes glaslegemet fremad (figur 4A). Bevægelsen kan trække i nethinden, hvilket opfattes som lysglimt. Ved bevægelsen fremad i øjet kan glaslegemet trække en rift i nethinden og eventuelt risikere at rive en blodåre over (figur 4B). Sker det, vil det opleves som en ret pludselig stigning i antallet af bevægelige uklarheder i øjet.

Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, da de kan være de første tegn på begyndende nethindeløsning. Man regner med, at omkring 10-15 pct. af de patienter, der har symptomer på pludselig glaslegemesammenfald, har behandlingskrævende nethinderifter. Alle, der oplever de nævnte symptomer, bør derfor undersøges af øjenlægen. Øjenlægen kan efter at have dryppet øjet med pupiludvidende dråber se ind i det meste af øjet. I langt de fleste tilfælde kan øjenlægen således afgøre, om der er en nethinderift.

Nethindeløsning (amotio retina):

Nethindeløsning skyldes oftest den rift, som kan fremkomme ved glaslegemesammenfald.

Nethinderiften betyder, at væske kan trænge ind mellem sansecellerne og pigmentcellerne, hvorved nethinden løsnes fra øjeæblets inderside, og falder af som løst tapet. En nethindeløsning starter ofte opadtil. Da nedre objekter afbildes opadtil på nethinden, er der i starten kun symptomer nedadtil i den perifere del af synsfeltet. Det opleves som at se igennem en uklar rude eller vandblære. Symptomerne er indledningsvis vage. De varierer i løbet af dagen, typisk med færre gener om morgenen. Det skyldes, at nethinden har en tendens til at falde tilbage mod øjeæblets inderside, når man ligger ned. Efterhånden tiltager symptomerne. Det opleves som en skygge, for det meste nedadtil i synsfeltet mod næsen.

Lysglimt kan være et symptom på det glaslegemesammenfald, der forudgår  en nethindeløsning. Ikke alle oplever det. Har man mistanke om en nethindeløsning, skal man reagere straks (søge øjenlæge) og ikke afvente lysglimt, der måske aldrig kommer.

Uden behandling vil nethindeløsningen sprede sig til de mere centrale dele af nethinden og påvirke læsesynet. Omkring to tredjedele af alle patienter med nethindeløsning bliver først opmærksomme på problemet, når læsesynet er påvirket. Opdages nethindeløsning så sent, er det desværre de færreste, som genvinder evnen til at læse efter en operation. Det er derfor vigtigt at reagere på symptomerne på nethindeløsning så tidligt som muligt.

Hvem får nethindeløsning?

Der opstår omkring 600 nethindeløsninger om året i Danmark. Hyppigst hos personer over 55 år, hvor især udtalt nærsynethed og tidligere operationer for grå stær er risikofaktorer.

Yngre og børn kan også få nethindeløsning. I disse tilfælde er det typisk forhold hos den enkelte patient, der disponerer til en nethindeløsning. Det kan for eksempel være arvelige forhold eller nærsynethed. Det kan imidlertid også være slag direkte mod øjet – selv om slaget ikke altid er blevet bemærket af patienten.

For det store flertal findes der ingen effektiv mulighed for forebyggelse. Dette gælder også for nærsynede.

Behandling:

Uklarheder ved glaslegemesammenfald gøres der sædvanligvis ikke noget ved. Langt de fleste vænner sig med tiden til de flydende uklarheder. Kun i yderst sjældne tilfælde fjernes uklarhederne med kirurgi.